22.2.06

Om rollespil som erfaringspædagogik

I går var jeg til en session hos Karsten Schnack, der, som de fleste lærere nok ved, er en kapacitet indenfor den didaktiske verden. Egentlig var emnet handlekompetence, men Schnack kom også kort ind på erfaringspædagogik. Jeg har altid været en stor, men måske ret ureflekteret fan af Dewey, og derfor var det lidt af en øjenåbner, at høre Schnacks vinkel.
For de uindviede bør jeg lige forklare, hvad erfaringspædagogik går ud på. Helt kort kan det sammenfattes i sloganet: ”Learning by doing” – altså, tanken om, at det er lettere at internalisere viden man har oplevet, end viden man læser om i en bog eller får fortalt. Det er en sandhed, som de fleste nok kan nikke genkendende til. Enhver som er forælder til teenagere ved hvor irriterende det er, at deres poder ikke vil lytte, men insisterer på at gøre sine egne erfaringer: ”No one can be told what the Matrix is. You have to see it for yourself.”
Dette er selvfølgelig problematisk set ud fra et læringsperspektiv. Betyder det, at man først rigtig forstår tingene til fulde, når man har oplevet dem selv?
Det er let at se, hvordan rollespil passer ind i denne problmatik. Her er et medie, der, næsten på første hånd, kan give eleverne en oplevelse. Her er netop tale om praktiske, håndgribelige oplevelser, hvor krop og følelse også kommer i spil. Når man rollespiller, at man er en fattig fisker i Nordnorge under besættelsestiden. Eller at man er en rig dame fra Hellerup, der sidder trygt i sit elfenbenstårn. Eller Julius Cæsar, der bliver stukket i ryggen af sin plejesøn, for den sags skyld.
Problemet med disse rollespil er bare, at de ikke nødvendigvis er erfaringer. De er oplevelser. Oplevelser er ureflekterede, og derfor er der intet, der garanterer, at læringen nongensinde bliver bevidst.
Schnack definerer erfaring som reflekteret oplevelse – det vil sige en oplevelse, der er kvalificeret gennem reflektion. OK. Så vi rollespiller først, og bagefter hjælpes vi ad med at reflektere over oplevelsen. Er alt så bare fjong?
Helt så enkelt er det desværre ikke. For den viden, vi tilegner os fra bøger, har nogle kvaliteter, som de erfaringer, vi oplever på egen krop, ikke kan leve op til. Den teoretiske viden har jo som ideal at præsentere verden på en så objektiv og faktuel måde som overhovedet muligt. Personlige erfaringer er til gengæld – ifølge sagens natur – subjektive. De er særdeles farvet af perspektivet (nogle ville sikkert sige, at det er al viden, men det er en anden diskussion), og er ikke særligt brugbare som generelle betragtninger.
Den kritiske erfaringspædagogiks mål, sådan som Schnack præsenterede det, handler om at overvinde den parallelitet, der skiller erfaringsviden fra ”bogviden”. Målet er at sætte sig ud over den erfaringsorienterede, induktivistiske pædagogik, sådan som vi kender den fra eksempelvis Tvind (men også værkstedsbaseret undervisning), og at forbinde de erfaringer, vi gør, med teoretisk viden og indsigt.
Så der har vi altså en lille opgave til lærerne – at omsætte disse tanker til undervisningspraksis!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er en spændende pointe. Det er ikke ukendt, at man har problemer med at lære ved blot at deltage i et rollespil, men vinklen er meget klar og let at forstå sådan som du citerer Schnack.

Vi (Østerskov Efterskoles hårdtarbejdende endnu ulønnede stab) glæder os til at tackle de specifikke dele af problemet.

For tiden er den primære vinkel, at det kun er selve motivationen, der skaffes gennem rollespil, mens store dele af opgaveløsningen og reflektionen tages uden for og i forhold til oplevelserne i spillet.

Jeg glæder mig til at se flere vinkler på det område.

Anonym sagde ...

Hehe, han hedder Schnack.

Hans vinkel ligner i øvrigt det, som Thomas Duus har sagt i årevis: Der er et læringspotentiale i rollespil, men det er begrænset.

Her mener jeg at det er vigtigt at skelne mellem, hvor meget frihed man giver deltagerne til selv at vælge.

Jo mere frihed, desto mindre kan man styre læringen.

Sanne Harder sagde ...

Jeg har tænkt nogle af de samme tanker, Jonas. Nu er dannelse jo så meget (for nogle er det at gå i teatret flere gange om året, for andre handler det om at tygge med lukket mund og så videre), men hvis vi er enige om at kalde dannelse for en række fælles værdier, altså et fælles ståsted, som jo er det, du beskriver, bliver det pludselig langt mere interessant. Faktisk synes jeg det er så spændende, at jeg er i gang med et læringsrollespil om demokratisk dannelse. Måske har du lyst til at give mig noget feedback på det engang...?

Anonym sagde ...

Bonjorno, sanneharder.blogspot.com!
[url=http://athe.pun.pl/ ]Compra online[/url] [url=http://viagraradf.pun.pl/ ]Acquisto viagra online[/url] [url=http://viagraonline.pun.pl ]Compra viagra in Italia[/url] [url=http://viagracqui.pun.pl/ ]Comprare viagra [/url] [url=http://cialisenta.pun.pl/ ]Compra cialis in Italia[/url] [url=http://viagrakhou.pun.pl/ ]Acquistare viagra generico[/url]